Jeg har nu lavet mit første forsøg på at få et 3D print til at blive til et færdigt produkt som netop ikke ligner et 3D print. Jeg vil gennemgå diverse tekniker jeg har brugt og de fejl jeg har lavet undervejs således du kan undgå dem eller finde en anden metode til at opnå samme resultat.
3D print er fantastisk, ulempen er blot at det ligner 3D print og ikke mere solid og færdigpoleret produkt. Man kommer ikke udenom disse “layer-lines” som man naturligvis kan mindske med en højere kvalitet (lavere layer-heights) til ens print som vil mindske dets synlighed men ti gengæld koste mere tid.
At få en helt glat finish er stadig den dag i dag en større udfordring og bekostning. Skal man sælge et 3D print videre vil det ofte være en nødvendig proces, men samtidig skal man også gøre sig op med pris for den tid og ekstra udstyr man bruger og hvad kunden vil betale for produktet. Flere printere har en “ironing” funktion som kan hjælpe med at få en glattere slutoverflade, men stadig en funktion i dag som ikke er 100% god og godt kan efterlade en mere “smeltet” look fremfor et glat look.
Der er flere måder at få det færdige glatte look på, og jeg vil her gennemgå den mest kendte og måske mest holdbare metode som dog koster en masse tid og ekstra arbejde.
Du skal bruge følgende udstyr når du skal til at behandle dit 3D print:
Start med slibe/sandpapir K60 eller K80 til at fjerne større ujævnheder. Slib hele dit print indtil det giver mening at skifte til en finere slibe/sandpapir. Huske at vask dit print af og tør efter hver gang du har gennemgået en slibning.
Samme proces gør du med en slibe/sandpapir på mellem K100-K150 som du køre gennem hele dit print. Når dit print er slibet godt og føles klar til den fine slibning, vasker og tørre du dit print inden.
Slib dit print nu med den sidste slibe/sandpapir på mellem K180-K320. Dit print skal føles og se meget fint ud og du næsten ikke kan mærke linjerne i dit 3D print. Afslut igen med vask og tørring.
Når hele dit print er slebet, så gennemgår vi de større sprækker/huller/ujævnheder med en filler, putty eller spartelmasse beregnet til plast. Det vigtigste er at det netop er til plast materiale så det sætter sig ordentligt og at det kan komme ind i de små mellemrum/huller i vores print.
Når vi har gennemgået vores print med filler/putty eller spartel og det har tørret, så sliber vi printet igen med en fin slibe/sandpapir som vi brugte sidst. Nu vil vi gerne have et resultat som hvis du lukker dine øjne og køre din finer henover, ikke kan mærke rillerne i printet.
Nu kommer vi nok til den mest tilfredsstillende del af vores bearbejdelse af vores print, nemlig vådslibning. Vi starter med at gøre vores print vådt og bruger først en 600 eller 800 korn vådslibepapir henover hele printet. Resultatet du gerne vil mærke er en glat overflade overalt, oplever du stadig ujævnheder, så tør dit print og gå tilbage til den fine slibe/sandpapir mellem K180 – K320 og evt. filler/putty/spartel til at dække de ujævnheder og gentag vådslibningen igen.
Efter du har slibet dit print med 600-800 korn og vasket af, så gentag processen med 1500-2000 korn. Det færdige resultat vil være en helt spejl-glat overflade som skal lufttørres inden vi starter på primer.
OBS: Hvis du i dit print bruger en spray filler/Primer & Filler, så er det her du lagt 1 coat før den vådslibningen. Du venter til 1 coat har lagt sig og tørt før du gør dit print vådt og laver din første vådslibning, og dette gør du igen når du ligger din 2 coat spray filler/Primer & Filler.
Som nævnt, så gennemgår jeg processen hvor vi blot har en primer og ikke en spray filler (se OBS: ved “Vådslibning”). Når dit print har fået sine 2 gange vådslibning, den første med 600-800 og den spejl-glatte 1500-200, så er vi klar til at give vores print en spray primer af 2 omgange.
Når vi sprayprimer første coat, så er det et jævnt men let lag over hele printet. Vi skal nu være opmærksom på tørretid til hvornår 2 coat kan sprayes på, det vil typisk med en let lag være mellem 30-60min. under rette temperatur (læs på din primer).
Når vi har givet vores 3D print 2 coat, så skal vi typisk vente 2-4 timer på at det tørre helt, før vi må begynde at spraymale (læs på din primer om tørretid)
Vi er nu endelig nået til sidste del, som er at vi skal spraymale vores 3D print. Det er vigtigt at vores spraymaling er af samme mærke som vores primer, da disse er forbundet med hinanden i den måde de arbejder på, en anden type mærke primer kan resultere i at vores spraymaling opføre sig underligt og ikke ligger sig ordentligt. Det er også vigtigt at vi i stedet for at ryste vores spray-maling, rotere/cirkulere det for at undgå luftbobler når vi sprayer. Og endelig så sørg for at arbejde i ordentlig miljø med god udluftning.
Spraymal din 1 coat med en let og jævn overflade og vent ca. 30-60min. før du sprayer dit 2 coat (ligesom med din primer). Du skal typisk vente 2-4 timer før du må begynde at ligge din klarlak/varnish på produktet. Fuldstændig som med din primer og spraymaling, så sprayer du først et let og jævnt lag klarlak/varnish på hele dit produkt, venter 30-60min. før du sprayer 2 coat.
Nu skal der gå 24 timer (læs på klarlak/varnish) for at lakken har hærdet og dit produkt nu er færdigt og klar til brug.